Teknisk Sælger / Salgsingeniør

Projektsalg af pulverhåndteringsløsninger

Teknisk sælger med projekt-og procesforståelse søges til kundetilpassede pulverhåndteringsløsninger

Har du erfaring med teknisk B2B-projektsalg og lyst til at arbejde med avancerede procesanlæg, pulverhåndtering og kundetilpassede løsninger? Tekemas A/S søger en teknisk sælger / salgsingeniør, der kan koble teknisk viden med kommercielt drive og skabe robuste løsninger i fællesskab med salgs- og projektteamet til førende virksomheder, specielt i pharma- og fødevareindustrien.

TEKEMAS A/S -Eksperter i pulver og proceshåndteringsløsninger

Vi udvikler og implementerer skræddersyede produktionslinjer til pulverhåndtering på globalt plan. Vores løsninger bygger på:

  • Høj kvalitet og præcision
  • Innovative driftssikre løsninger
  • Avanceret proces- og automationsforståelse
  • Et tæt samarbejde med kunder og partnere
  • Kvalitetskomponenter fra førende internationale producenter
Stillingen - Teknisk projektsalg

Vi forventer, at du har fokus på at opbygge kunderelationer, yde målrettet rådgivning og levere de rigtige løsninger til dine kunder. Du er proaktiv i hele salgsfasen fra kundeopsøgning, identifikation og opfølgning af salgsmulighederne samt udarbejdelse af tilbud. I samarbejde med vores projektleder, salgsteam og eventuelle partnere udvikles løsninger, der er tilpasset til den enkelte kundes behov. 

Dine tekniske & kommercielle ansvarsområder
  • B2B projektsalg af proces- og pulverhåndteringsløsninger
  • Indledende teknisk behovsafdækning, specifikationer og kundedialog
  • Medvirkende til udarbejdelse af tilbud
  • Opfølgning af tilbud og pipeline-rapportering
  • Deltagelse i FAT-tests, produktseminarer og messer
  • Overdragelse af ordre til projektlederen
  • Rejser inden for Danmark og Europa vil være påkrævet
Din profil - teknisk know-how og kommercielt orienteret

Vi forventer, at du kan kombinere teknisk indsigt med en struktureret og salgsorienteret tilgang. Du har gerne:

  • Erfaring med B2B-projektsalg af tekniske produkter/løsninger
  • God teknisk forståelse - kendskab til pulverhåndtering er en fordel
  • Er udadvendt, struktureret og trives med at have mange kontaktflader
  • Er proaktiv, selvkørende og motiveret af at skabe resultater
  • Behersker dansk og engelsk - andre skandinaviske sprog er et plus
  • Er fleksibel og indstillet på rejseaktivitet i DK og Skandinavien

Du får naturligvis oplæring i produkter, systemer og teknologier.

Vi tilbyder - stærke udviklingsmuligheder i en dynamisk organisation i vækst
  • Du bliver en del af en uformel organisation, hvor samarbejde, teknisk faglighed og kundetilfredshed vægtes højt
  • Konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer inkl. pension og sundhedssikring
  • Bilordning
  • Du kommer til at arbejde i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på arbejdsglæde, teamwork og læring
  • Vækstmuligheder i en virksomhed med afdelinger i Danmark, Sverige og Polen
  • Fleksibilitet til at vælge arbejdsbase i Albertslund, Hørning eller i Sverige hvis du er bosat der
Arbejdsstedets adresse

TEKEMAS A/S
Herstedøstervej 29D
2620 Albertslund

TEKEMAS A/S
Nydamsvej 47
8362 Hørning

Yderligere spørgsmål - Kontakt

Hans Tønnesen
hto@tekemas.dk
+45 3670 6000

www.tekemas.com

 

Send dit CV & Ansøgning til :

hr@tekemas.dk 
Hvis dette har vakt din interesse, så send dit CV og ansøgning via mail til os. Vi gennemgår ansøgninger og inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.